Dynamisk funderet samtaleterapi 

Mange der søger hjælp hos en psykolog har ofte længe forsøgt at klare sig uden hjælp eller håbet, at tingene ville ændre sig med tiden. Det kan kræve mod at tage kontakt og sætte ord på det, der er svært, og det er derfor vigtigt, at man føler sig taget godt imod. 

Jeg har mange års erfaring med psykoterapeutisk behandling, og er som terapeut imødekommende, engageret og aktiv . Vi vil fra første samtale have fokus på de problemstillinger, du oplever, og vi tilrettelægger i fællesskab et forløb, som passer til dine ønsker og mål. 

For at sikre en varig forandring vil vi i terapien også arbejde med at forstå årsagen til de problemer, du oplever, og have fokus på, hvordan du kan håndtere dine tanker og følelser på en ny måde, så din livskvalitet bedres.

Jeg har bred erfaring med behandling af forskellige problemstillinger; bl.a. depression, angst, sorg og livskriser, stress og belastningsreaktioner, sexologiske problemstillinger, lavt selvværd og kroniske smerter.

Jeg har aktuelt kort ventetid og kan tilbyde en tid inden for 1-2 uger. Efter opstart af forløb, er du sikker på at kunne få flere tider løbende.  

Om mig

Jeg blev uddannet cand.psych. fra Aarhus Universitet i 2010 og er autoriseret af Dansk Psykolognævn. Har siden gennemført videreuddannelse og er specialist i psykoterapi med voksne.

3-årig psykoterapeutisk efteruddannelse inden for ISTDP (Intensiv Dynamisk Korttidsterapi) suppleret med den kognitive metode, ACT.

Jeg har 10 års klinisk erfaring fra psykiatrien, hvor jeg fortsat er deltidsansat.

Har tidligere arbejdet på tværfagligt smertecenter for patienter med kroniske smerter.

Mange års erfaring med tværfaglig supervision og psykiatrisk udredning.

Medlem af Dansk Psykologforening.


Priser og praktiske informationer

Pris for individuel terapi:          1.250 kr. pr. session (50 min.). 

Første samtale:                          2.400 kr. (90 min.).

Parterapi:                                     2.200 kr. (90 min.).

Supervision:                                Kontakt mig for aftale.

----------------------------------------------------------------

Afbudsregler: Afbud gives senest kl. 17 dagen før aftalt konsultation på SMS, mail eller ved at indtale besked på telefonsvarer. Ved for sent varslet afbud eller udeblivelse betales fuld pris.

Betaling: Mobile Pay eller bankoverførsel.

Tilskud til behandling: Du kan med fordel undersøge, om du har en sundhedsforsikring, som dækker psykologbehandling helt eller delvist. Hvis du er medlem af 'Sygesikring Danmark' kan du få tilskud til behandlingen. Du kan desværre ikke bruge din lægehenvisning hos mig, men du kan søge på hjemmesiden: www.psykologeridanmark.dk efter en psykolog, som modtager lægehenvisninger.

Parkering: Der er to timers gratis parkering ved Føtex, Nørregade 23 i Vejle. Derfra er der under 100 meters gang til klinikken. Vær opmærksom på at registrere parkeringen i P-firmaets app.

Offentlig transport: Fra Vejle Station er der ca. 600 meters gang. 

For gangbesværede: Vær opmærksom på at der ikke er elevator.

Kontakt mig gerne på telefon eller mail, hvis du ønsker at

 høre nærmere eller bestille en tid:

Psykolog Kristine Heide; Praksisfællesskabet i Nørregade

Adresse: Nørregade 5D, 2. sal, 7100 Vejle

Email: mail@psykolog-kristine-heide.dk  

Telefon: +45 55 60 46 44

CVR nummer: 45617580